§ 1 Gyldighed
1.1
De følgende generelle salgs- og leveringsbetingelser (herefter kaldet ”salgs- og leveringsbetingelser”) gælder for alle tilbud, salg og ydelser fra MAKITA Elværktøj Danmark, Erhvervsbyvej 14, 8700 Horsens, Danmark (herefter kaldet: „MAKITA“). Købers egne generelle salgs- og leveringsbetingelser tilsidesættes hermed.
1.2
De følgende salgs- og leveringsbetingelser udgør en integreret del af alle kontrakter, som MAKITA indgår med sine aftaleparter om leveringer og ydelser. Betingelserne accepteres ved or-dreafgivelse eller ved accept af leveringen. Betingelserne gælder ikke i forhold til forbrugere.
§ 2 Tilbud og indgåelse af aftale
2.1
Tilbud fra MAKITA er fritblivende og uforbindende.
2.2
MAKITA kan acceptere bestillinger fra køber inden for et tidsrum på 30 dage. Køber er bundet til sin bestilling i disse 30 dage. En bestilling gælder som accepteret, når MAKITA har bekræftet bestillingen skriftligt. Levering og faktura gælder samtidig som ordrebekræftelse.
2.3
For ordrer, som der ikke udtrykkeligt er aftalt en fast pris for, beregnes listeprisen, som er gældende på dagen for leveringen.
2.4
Alle informationer fra MAKITA i kataloger, prislister og andet reklamemateriale osv., som danner grundlag for leveringen eller ydelsen (f.eks. vægt, mål, tolerancer) samt alle afbildninger,
beskrivelser, diagrammer og illustrationer, har udelukkende til formål at give en generel beskrivelse og et generelt indtryk af de beskrevne varer. De indeholder ingen erklæringer, yderligere løf-ter eller garantier og er ikke en del af kontrakten. Handelsgængse afvigelser eller ændringer, som sker som følge af lovmæssige forskrifter eller tekniske forbedringer er tilladt, såfremt de ikke forringer anvendeligheden i henhold det i aftalen bestemte formål.
§ 3 Levering, forsendelse, risikoovergang, forsikring
3.1
Leveringsfrister og -tidspunkter gælder som cirkatider, med mindre der skriftligt er blevet aftalt et fast tidspunkt. Leveringstidspunkter relaterer altid til tidspunktet for overdragelsen af varen til speditøren eller til transportøren. MAKITA har ret til at tilbageholde udestående leveringer, hvis køber ikke overholder sine betalingsforpligtelser eller hvis der er begrundet frygt for, at køber ikke kan efterkomme sine forpligtel-ser.
3.2
MAKITA forbeholder sig ret til, at levering i hvert tilfælde kun kan ske mod forudbetaling eller pr. efterkrav.
3.3
Delleveringer er tilladt, såfremt det er rimeligt over for køber. Enhver dellevering anses som en selvstændig handel.
3.4
Leveringer, som sker før tid, samt handelsgængse flere eller færre leveringer er ligeledes tilladt.
3.5 Sker der en forsinkelse af en levering fra en leverandør til MAKITA, forlænges leveringstiden tilkunden tilsvarende.
3.6
MAKITA er berettiget til at ophæve aftalen, hvis hindringen ikke er af forbigående karakter, eller hvis der er tale om force majeure (f.eks. krig, oprør, strejke, lockout, foranstaltninger fra myndighedernes side), som MAKITA ikke er skyld i og som vanskeliggør eller umuliggør leveringen.
3.7
Såfremt uforudsete begivenheder i henhold til stk.3.6 ændrer den økonomiske betydning eller indholdet i leveringen betydeligt eller har betydelig indflydelse på MAKITA’s drift, foretages en passende tilpasning af aftalen under iagttagelse af tro og love. Såfremt dette ikke er økonomisk forsvarligt, er køber berettiget til at ophæve aftalen. Ønsker køber at gøre brug af retten til at ophæve aftalen, skal køber straks informere MAKITA herom efter at konsekvensen af begivenheden er kommet til købers kendskab.
3.8
Forsendelsesmåde og emballering bestemmes af MAKITA.
3.9
Risikoen overgår til køber senest ved overdragelse af varen til speditøren eller transportøren. Dette gælder også ved delleve-ringer. Bliver forsendelsen eller overdragelsen forsinket som følge af omstændigheder, som køber er ansvarlig for, overgår risikoen til køber, fra det tidspunkt, hvor varen er klar til forsen-delse.
3.10
Forsendelsen er forsikret mod transportskader. Køber er forpligtet til at undersøge varen for skader og mangler straks efter modtagelsen. Mangler, forkerte eller mangelfulde leveringer skal reklameres over for MAKITA senest 7 dage efter modtagelsen af varen, da varen i modsat fald anses som accepteret. Køber skal straks oplyse den ansvarlige speditør eller transportør samt MAKITA om transportskader og åbenlyse mangler.
3.11
Leveringen sker ufranko med mindre andet er aftalt skriftligt.
§ 4 Hæftelse for fejl og mangler
4.1
Alle dele, leveringer eller ydelser vil efter MAKITA’s valg kunne udbedres gratis 2 gange eller leveres på ny eller fremskaffes igen (efterlevering), hvis varerne - uden hensyntagen til deres driftstid – udviser tingsmangler inden udløbet af forældelsesfristen og årsagen hertil allerede forelå på tidspunktet for overgangen af risikoen.
4.2
MAKITA skal i første omgang altid have mulighed for efterle-vering i henhold til stk. 4.1 inden for en passende frist.
4.3
Er efterlevering ikke mulig, kan køber, uanset andre skadeserstatningskrav, efter eget valg enten ophæve aftalen eller kræve nedslag i prisen.
4.4
Krav som følge af hæftelse for mangler og fejl gælder ikke ved ubetydelige afvigelser fra den aftalte beskaffenhed, ved kun ubetydelig påvirkning af anvendeligheden, ved naturlig slitage eller skader, som opstår efter risikoovergangen som følge af forkert eller skødesløs behandling, ekstrem påvirkning eller anvendelse, forkert opbevaring eller opstilling, ikke-overholdelse af monterings- og håndteringsforskrifter samt brugervejledninger, manglende vedligeholdelse eller pleje, ikke-egnet driftsmiddel, fejl og mangler, som opstår pga. særlige ydre påvirkninger, som ikke er forudsat i aftalen.
4.5
Foretager køber eller tredjemand forkerte og/eller uautoriserede ændringer eller vedligeholdelsesarbejder, kan der ikke fremsættes krav som følge af mangler pga. disse eller følger, som er opstået som følge heraf, hvis køber ikke kan bevise, at de ukorrekte ændringer eller vedligeholdelsesarbejder ikke forår-sagede fejlen på varen. Hæftelse for fejl og mangler består særligt ikke, når køber eller tredjemand har monteret dele fra anden leverandør eller hvis køber eller tredjemand anvender reservedele og/eller tilbehørsdele fra en anden leverandør og fejlen er opstået som følge af ændringen eller anvendelsen heraf.
4.6
Fordringer fra købers side pga. udgifter i forbindelse med efterlevering, herunder specielt transport-, vej-, arbejds- og materialeomkostninger, er udelukket, såfremt omkostningerne stiger, fordi varen efterfølgende er blevet bragt til et andet sted end købers adresse, med mindre flytningen er i overensstemmelse med den bestemmelsesmæssige anvendelse.
4.7
Køber har kun et lovmæssigt regreskrav mod MAKITA såfremt køber ikke har indgået aftale med sin kunde, som ligger ud over de lovmæssige krav i forbindelse med hæftelse for fejl og mangler.
4.8
Størrelsen på erstatningen, som skal ydes, er i henhold til stk. 4.7, begrænset til de omkostninger, som køber har (f.eks. transport og materialeomkostninger) dog ikke på dennes avan-cemargen over for dennes kunde
4.9
Videregående krav fra købers side over for MAKITA og MAKITA’s medhjælpere som følge af tingsmangler, er udelukket med forbehold af bestemmelsen i stk. 6 i nærværende salgs- og leveringsbetingelser.
4.10
Krav som følge af hæftelse for fejl og mangler forældes efter 1 år efter leveringen. Dette gælder dog ikke, såfremt de lov-mæssigt fastsatte bestemmelser foreskriver en længere foræl-delsesfrist.
4.11
Krav som følge af skader forårsaget på grund af mislighol-delse af tillægspligterne i købsaftalen, og som ikke udgør en mangel, forældes ligeledes i løbet af 1 år.
§ 5 Returnering
5.1
Returnering af varer til MAKITA i forbindelse med en kulanceordning, kan kun ske efter forudgående aftale og skriftlig accept fra MAKITA’s side. Forsendelser som sendes ufranko eller som er uautoriserede, accepteres ikke af MAKITA. Ved returne-ring af varer, som køber er ansvarlig for, forbeholder MAKITA sig ret til at beregne et administrations- og oplagringsgebyr. Køber bærer risikoen for fragten ved returnering af varen til køber.
5.2
Udstedes en kreditnota for en returneret vare, kan denne kreditnota kun udlignes ved varekøb. Tilbagebetaling af kontan-ter er udelukket, med mindre MAKITA bestemmer noget andet.
§ 6 Hæftelse
6.1
Erstatningskrav fra købers side, uanset retsgrundlag, er ude-lukket, med mindre der er tale om tilfælde med forsættelighed, grov uagtsomhed, skader på liv, krop eller sundhed, tilsidesættelse af en garanti, uformåenhed eller på grund af misligholdelse af væsentlige kontraktlige forpligtelser. Skadeserstatning som følge af misligholdelse af væsentlige kontraktlige forpligtelser er dog begrænset til aftaletypiske, forudsigelige skader, såfremt der ikke foreligger forsæt eller grov uagtsomhed eller skade på liv, krop eller sundhed. Med de nævnte bestemmelser foreligger der ikke en ændring af bevisbyrden til ulempe for køber.
6.2
Erstatningskrav fra købers side pga. forsinkelse af ydelsen er også udelukket efter udløbet af eventuelle lovmæssigt fastsatte leveringsfrister fra MAKITA side. Dette gælder ikke, såfremt der er tale om forsæt eller grov uagtsomhed eller hvis der hæftes tvingende for legemsskader. En ændring af bevisbyrden til ulempe for køberen er ikke forbundet hermed. Køber kan dog kun ophæve aftalen, såfremt MAKITA er skyld i forsinkelsen af leveringen eller ydelsen i henhold til stk. 6.1. I øvrigt forbliver købers lovmæssige tilbagetrædelsesret uberørt.
6.3
Køber er på MAKITA’s forlangende forpligtet til, inden for en passende frist, at tilkendegive, om denne ønsker at ophæve afta-len og/eller kræve skadeserstatning i stedet for ydelsen, eller fastholde levering af varen, som følge af forsinkelse af leveringen eller ydelsen.
6.4
Bestemmelserne i loven om produktansvar gælder uind-skrænket.
§ 7 Ejendomsforbehold
7.1
Varen forbliver MAKITA’s ejendom indtil der er sket fuld betaling af alle fordringer i forretningsforholdet, inkl. ekstrafordringer, skadeserstatningskrav og indløsning af check og veksler.
7.2
Ejendomsforbeholdet forbliver også bestående, når enkelte fordringer fra MAKITA registreres i en løbende faktura og saldo-en trækkes og accepteres.
7.3
Købers rettigheder til ved almindelig forretningsgang at sælge varer med ejendomsforbehold, ophører med MAKITA’s annullering som følge af en permanent forringelse af køberens for-mueforhold, dog senest med dennes betalingsstandsning eller med dennes konkursbegæring.
7.4
Køber afstår hermed fra fordringen med alle rettigheder af accessorisk karakter fra videresalget af varen med ejendomsfor-behold – inkl. eventuelle saldofordringer – til MAKITA. Har køber solgt fordringen i forbindelse med en såkaldt ”ægte” factoring, forfalder MAKITA’s fordring straks og køber afstår fra sin fordring mod factor til MAKITA og videresender straks sin salgsindtægt til MAKITA. MAKITA accepterer denne overdragelse.
7.5
Køber er, så længe denne overholder sine betalingsforpligti-gelser berettiget til at indhente de overdragne fordringer. Op-krævningsretten ophører ved tilbagekaldelse, dog senest ved køberens betalingsmora eller ved væsentlig forringelse af købers formueforhold. I dette tilfælde kan MAKITA selv eller via tredjemand true køber med inkasso af fordringen. Efter fristens udløb er MAKITA berettiget til af køber at underrette kunden om afståelsen og til selv at opkræve fordringerne. Køber er på forlangende forpligtet til at udlevere en præcis opstilling til MAKITA på de fordringer, som MAKITA har krav på, med kundens navn og adresse, størrelsen på de enkelte fordringer, fakturadato osv. samt at overdrage MAKITA alle nødvendige oplysninger vedrørende de overdragne fordringer og give sin accept til, at disse oplysninger kontrolleres.
7.6
Overstiger værdien af den for MAKITA bestående sikkerhed fordringen med mere end 10%, så er MAKITA forpligtet til på købers forlangende eller tredjemands forlangende, som er krænket af oversikringen, til frigivelse af sikkerheden efter MAKITA’s valg.
7.7
Pantsætning eller overdragelse af ejendomsretten til varen med ejendomsforbehold til sikkerhed eller af den afståede for-dring er ikke tilladt. MAKITA skal straks informeres om pantsæt-ning med oplysning om panthaverens navn.
7.8
Opfylder køber ikke sine betalingsforpligtelser eller misligholder denne sine øvrige kontraktlige pligter, er MAKITA berettiget til at ophæve aftalen efter angivelse af varsel uden resultat. Gør MAKITA brug af sin ret til at hæve aftalen, kan MAKITA søge fyldestgørelse ved at sælge varen med ejendomsforbehold.
7.9
Køber opbevarer varen med ejendomsforbehold vederlagsfrit for MAKITA. Køber skal forsikre varen i sædvanligt omfang mod sædvanlige farer som f.eks. brand, tyveri og vand. Køber afstår hermed fra sine erstatningskrav, som denne har ret til som følge af skader af ovennævnte type over for forsikringsselskaber eller andre erstatningsforpligtigede til MAKITA i en størrelsesorden, der svarer til varens fakturaværdi. MAKITA accepterer afståelsen.
7.10
Samtlige fordringer samt rettigheder fra ejendomsfor-beholdet i alle særformer fastlagt i nærværende betingelser for-bliver bestående indtil fuldstændig fritagelse fra eventual-forpligtelser, som MAKITA har indgået i købers interesse.
7.11
Betalinger fra køber til indkøbsforeninger, centrale distribu-tører og lignende institutioner medfører ikke fyldestgørelse og har ikke indflydelse på ejendomsforbeholdet. Afgørende er derimod den faktiske modtagelse af betaling til MAKITA. De nævnte institutioner gælder ikke som „tredjemand“.
§ 8 Betalingsbetingelser
8.1
Såfremt der ikke er blevet aftalt andet skriftligt i forvejen, skal alle fakturabeløb betales straks inden 30 dage uden fradrag, Der kræves ikke en særskilt påmindelse. Afgørende for datoen for betalingen, er tidspunktet hvor MAKITA har modtaget betalingen. Check, veksler, bankoverførsler gælder først som betaling efter indløsning eller registrering på MAKITA’s konto.
8.2
Overholdes de under stk. 8.1. nævnte betalingsfrister ikke af køber, forre
|